Halvdelen af danskerne har testet ChatGPT
En ny undersøgelse viser, at omkring halvdelen af danskerne mellem 18 og 70 år har prøvet at bruge chatbotten ChatGPT
Godmorgen 🤗
Jeg vil gerne fremhæve nyheden: Norsk forsker går bag kulisserne i AI-verdenen. Her kan du følge den norske AI-forsker Inga Strümke på en rejse ind i AI-verdenen.
God læselyst med nyhedsbrevet!
/René 🤗
Her er dagens menu:
- Halvdelen af danskerne har testet ChatGPT
- Gør kunstig intelligens os dummere?
- Norsk forsker går bag kulisserne i AI-verdenen
- Eksperter opfordrer til øget bevidsthed om AI's klimapåvirkning
- Kunstig intelligens vil transformere 92% af alle IT-job
Halvdelen af danskerne har testet ChatGPT
En ny undersøgelse viser, at omkring halvdelen af danskerne mellem 18 og 70 år har prøvet at bruge chatbotten ChatGPT. Ni ud af ti har hørt om ChatGPT.
Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen IDA er overrasket over, at ikke flere har prøvet ChatGPT. Han mener, at vi i Danmark kan komme bagud med viden og produktivitet i forhold til udlandet, hvis ikke flere danskere begynder at bruge kunstig intelligens som ChatGPT.
Professor Isabelle Augenstein fra Københavns Universitet synes derimod, at det er mange danskere, der har prøvet ChatGPT. Hun påpeger, at mange nok har brugt kunstig intelligens uden at vide det, for eksempel når de søger på internettet eller skriver med kundeservice.
Undersøgelsen viser også, at det især er unge og mænd, der kender til og har prøvet ChatGPT. Digitaliseringsminister Marie Bjerre er positiv og siger, at det tegner godt for fremtiden, hvor kunstig intelligens vil fylde mere og mere i folks hverdag og arbejdsliv.
Gør kunstig intelligens os dummere?
Kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT kan virke som en superkraft, der kan hjælpe dig med at levere et bedre produkt.
Men man skal passe på, at man ikke selv bliver dummere i processen, advarer Anders Malthe-Sørenssen, professor ved Oslo Universitet, i en kronik i den norske avis Dagens Næringsliv.
Vi lærer først ved at læse, høre, se eller gøre noget én gang. Derefter må vi anstrenge os hårdt for at huske det og genkalde os det. Kunstig intelligens kan hjælpe os med at løse opgaver hurtigere og bedre. Men hvis vi blot bruger AI som en genvej uden selv at forstå og lære stoffet, risikerer vi at blive dummere.
Malthe-Sørenssen understreger, at det er vigtigt, at vi bruger AI på en måde, hvor vi selv er aktivt engagerede i læringsprocessen. Vi skal bruge teknologien som et supplement og ikke som en erstatning for vores egen tænkning og læring. Ellers kan kunstig intelligens paradoksalt nok ende med at gøre os mindre intelligente, selv om den er skabt til at gøre os klogere.
Norsk forsker går bag kulisserne i AI-verdenen
Kunstig intelligens (AI) er blevet en stor del af vores liv, men det rejser også vigtige spørgsmål om etik og sikkerhed. I denne dokumentar følger vi den norske AI-forsker Inga Strümke på en rejse ind i AI-verdenen.
SVT (Svensk) går bag kulisserne hos militæret og besøger Facebooks robotlaboratorium. AI-programmer spiller allerede en rolle i konflikter som Ukraine og Gaza, hvor de nogle gange afgør, hvilke mennesker der skal angribes. Samtidig er sociale medier fyldt med foruroligende billeder, som børn udsættes for, når de scroller igennem deres feeds.
Men AI har også potentialet til at redde liv inden for sundhedsvæsenet og i transportsystemer som undergrundsbanen. Forskere opfordrer nu til, at der sættes grænser for, hvordan tech-giganterne bruger denne nye teknologi.
Dokumentaren udforsker både de positive og negative aspekter af AI og rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi som samfund ønsker at anvende og regulere denne kraftfulde teknologi i fremtiden. Det er et komplekst emne med store konsekvenser for os alle.
Sveriges Television AB, Stockholm, Sweden
Eksperter opfordrer til øget bevidsthed om AI's klimapåvirkning
Brugen af chatbots som ChatGPT og andre AI-tjenester har en skjult men betydelig negativ indvirkning på klimaet.
Hver gang disse tjenester bruges, sendes forespørgslen videre til enorme datacentre, hvor tusindvis af computere arbejder på at finde svar. Det kræver store mængder strøm og udleder derfor meget CO2.
Eksperter anslår, at bare én forespørgsel til ChatGPT koster samme mængde energi som 40 opladninger af en mobiltelefon. Derfor opfordrer danske AI-eksperter til, at forbrugere og virksomheder er mere bevidste om deres brug af chatbots.
Techgiganter som Microsoft og Google, der står bag mange AI-tjenester, har udskudt deres klimamål på grund af den øgede satsning på AI-udvikling. Det Internationale Energiagentur forventer, at energiforbruget i datacentre vil fordobles allerede i 2026 til et niveau svarende til hele Japans nuværende forbrug.
Udover det høje strømforbrug kræver datacentrene også store mængder ferskvand til afkøling af de mange computere. Dette kan skabe problemer med vandforsyningen lokalt, hvor datacentrene bygges. Dog arbejder nogle selskaber på at optimere og reducere vandforbruget ved hjælp af AI og brug af spildevand.
Kunstig intelligens vil transformere 92% af alle IT-job
Ifølge en ny rapport fra AI-Enabled ICT Workforce Consortium vil 92% af alle IT-job blive transformeret af kunstig intelligens (AI) i fremtiden.
De største forandringer forventes at ske i mellem- og lavniveau stillinger, i takt med at manuelle opgaver bliver mindre relevante eller nemmere at erstatte af AI-teknologi.
Rapporten fremhæver, at færdigheder som AI-etik, ansvarlig AI, hurtig udvikling, AI-kendskab og arkitektur for store sprogmodeller (LLM) vil blive vigtigere, mens traditionel datahåndtering, indholdsproduktion, dokumentationsvedligeholdelse, basal programmering og informationssøgning vil blive mindre relevante.
Konsortiet, der består af førende tech-virksomheder som Cisco, Accenture, Google, IBM, Microsoft og SAP, søger derfor at styrke arbejdsstyrkens muligheder for omskoling og opkvalificering. Samlet set har medlemmerne forpligtet sig til at uddanne 95 millioner mennesker over de næste 10 år for at sikre en inkluderende arbejdsstyrke i AI-æraen.
Rapporten giver et indblik i, hvordan kunstig intelligens vil påvirke IT-branchen markant i de kommende år og understreger behovet for målrettet uddannelse, så arbejdsstyrken er klædt på til fremtidens jobmarked.
Francisca Domínguez Zubicoa
Nem adgang til kraftfuld AI-billedgenerering
Midjourney har lanceret en ny web editor, som giver brugerne mulighed for nemt at generere og redigere billeder direkte i deres webbrowser. Med denne nye editor behøver man ikke længere at bruge Discord til at skabe kunstige billeder.
I editoren kan man skrive prompts, justere indstillinger og gemme sine yndlingsbilleder. Man kan også hurtigt generere variationer af et billede eller foretage videre redigering på det.
Web editoren er stadig under aktiv udvikling, men Midjourney planlægger at tilføje flere funktioner i den nærmeste fremtid. De håber, at denne nye brugerflade vil gøre det nemmere og mere intuitivt for folk at bruge Midjourney til at skabe fantastiske billeder.
Alt i alt ser Midjourney's nye web editor ud til at være et spændende og brugervenligt værktøj, der vil gøre det lettere for flere mennesker at udforske mulighederne inden for AI-genereret billedkunst.
Tak for at du læste med!
Jeg glæder mig til at dele flere spændende AI-nyheder med dig i næste uges nyhedsbrev. Har du tanker, spørgsmål eller bare lyst til at dele din mening? Skriv endelig tilbage - jeg elsker at høre fra mine læsere og svarer altid personligt.
Kender du andre, der er nysgerrige på AI's muligheder? Del gerne nyhedsbrevet med dem - sammen bliver vi klogere! 🤗
Vi ses på tirsdag!
Mvh. René Hjetting
Mobil: +45 29 27 65 40
Klar til at tage det næste skridt med AI?
Jeg står klar til at hjælpe dig og din, virksomhed, organisation eller netværk med at forstå og implementere kunstig intelligens på en måde, der skaber ægte værdi i hverdagen.
Lad os tale sammen, kontakt mig på:
Mobil: 29 27 65 40 eller skriv til mig her
Services
– Foredrag: Inspirerende og handlingsorienterede præsentationer om AI
– Undervisning: Dybdegående workshops og kursusforløb
– Rådgivning: Strategisk sparring om implementering af AI i jeres organisation
